I lyst og i nød

i lyst og nød

 

I LYST OG I NØD

I Danmark skifter vi partnere – ofte – måske fordi vi ikke tør vise sårbarhed og ind i mellem har så forbandet travlt at vi glemmer fordybelsen, måske bare fordi vi kan.

I dag er det Valentines dag,  og af mange betragtes det som en amerikansk opfindelse, der kun er ude på at narrer penge ud af vores lommer, hvilket jo også er en del af det.  Men vi kunne jo også se på det som en dag hvor vi sammen kan fejrer kærligheden i lyst og i nød.

Så når det nu er Valentines dag – og når nu traditionen er meget gammel, faktisk nok startet omkring 300 år før Kristus af romerne, der holdt frugtbarheds festival midt i februar for at fejre guden Lubercus – højdepunktet her var at de unge mænd, fra en krukke, trak et navn på en ung kvinde, der så skulle være den unge mands sexpartner i det kommende år  og leve i lyst. Forestil jer den skik i dag, tænker at krukken nok ville indeholde både kvinde og mande navne og måske ville det også ende i ægteskab som den gang 300 år før Kristus.  Det kan vel sammenlignes med en blinddate idag, men med lidt større konsekvenser. De der romere havde regnet den godt ud.

Nå, som I jo nok kan tænke, var Paven, ikke så meget for det der med kun at leve i lyst,  så han afskaffede traditionen, men tænkte der nok måtte findes en erstatning for Lubercus så han fandt  Valentin. Der er 3 forskellige helgener ved navn Valentin, men den mest romantiske (som jeg jo absolut er fan af) er en ung præst, der viede unge elskende på trods af kejserens forbud (kejseren mente at ugifte mænd kæmpede bedre en gifte). Denne Valentin endte med at blive dømt til døden, dog nåede han at blive forelsket i fangevogterens datter og som bevis på udødelig kærlighed sendt han hende et brev der sluttede med ordene ”fra din Valentin”.   Om fangevogerens datter forblev Valentin tro resten af sine dage melder historien ikke noget om.

Jeg er selv håbløs romantiker – jeg vil have mit navn skrevet i et hjerte på en sandstrand, jeg vil have røde roser, lækkert undertøj, begær og kærlighed 24/7, jeg vil føle mig som den vigtigste person i hele verden og jeg elsker at fejre kærligheden både den 14/2 men også når som helst og hele tiden, jeg er ekspert i at leve i  lyst.   Jeg er knap så god til i nød, hårdt arbejde, dage der bare ikke fungerer, kriser, januar, mørke og alt det der også er en del af parforholdet. Men uden nød bliver lysten  for mig lige så overfladisk, som Valentines dag bliver, hvis det hele går op i røde balloner og guldglitrede kort.

Nogen gange skal vi trække et navn i krukken og begynde igen, da lysten kan være så langt væk at det ikke er muligt at finde den igen. Men andre gange stikker vi hovedet i busken og tror at navnet i krukken bare er bedre, at næste Valentine bliver fantastisk.

Måske er vi blevet for dårlige til i nød og foretrækker i lyst. Det er lettere at leve sammen i lyst. Vi har travlt i dag og ser måske ikke værdien i at blive og leve sammen også når det hele er svært. Min lyst bliver så meget større og dybere, efter en krise og det på trods af at jeg er dårlig til i nød, og at jeg også har givet op og er  gået videre. Men forudsætning for at jeg lever stærkt i lyst er at jeg også har været der hvor det er mørkt, vinter, januar og krise.

Jeg ser op til de par, der lever længe sammen i lyst og i nød, og på trods af at krukken står fremme, ikke ønsker at trække et nyt navn, men hjælper hinanden gennem de tider hvor nøden bare fylder mest.

Jeg forstår at det til tider kan være nødvendigt at trække et nyt navn, fordi vi ikke kan andet og fordi der hverken er lyst eller nød i vores liv. Og så er der ikke mere.

Måske skal vi bare alle have krukken stående, og så bruge Valentines dag til at tage stilling, at vælge lige præcis den dag til at mærke om der er nød og lyst i det liv vi har. For så længe der er begge dele, så kan vi kæmpe, kæmpe os forbi nøden og til bage til lysten.

Lad os minde hinanden om, og at kærligheden ikke kun er lyst, men så uendelige meget andet, og at kærligheden ikke kun eksisteret den 14. februar, men år efter år, dag ud og dag ind.   Så måske skal vi bare gøre som Valentin… gå i mod hvad ”magthaverne ” siger,  og elske hinanden i lyst og i nød.  Ikke give op, men sætte pris på hele livet.

Jeg er vild med mit liv, vild med romantik, vild med Valentine, vild med at øve mig i også at sætte pris på kedsomheden. Vild med at have både lyst og nød i mit liv og vild med at være mig, lige her og lige nu.

Størst af alt er Kærligheden

Happy Valentine

 

 

 

 

Kan en baronesse egentlig få stress ?

 Jeg har et rigtig skønt liv. Mine 3 sjove og skønne piger trives og er i fuld gang med deres liv, de er voksne og jeg behøver ikke bekymre mig så meget mere. Sådan da! Jeg har en kæreste jeg er helt og aldeles vild med, og med ham fulgte to voksne børn og ikke mindst to fantastiske børnebørn. Jeg bor præcis der hvor jeg gerne vil bo, midt i pulsen og det der gør mig glad. Jeg har et job som udfordrer mig på den gode måde, har rigtig mange skønne kollege. En stor omgangskreds som jeg nyder tid med og som nyder tid med mig.

Så helt ærligt, hvad er problemet – eller er der et problem? Efter at have hostet mig igennem næsten 3 ugers sommerferie i det Spanien jeg holder så ubeskrivelig meget af, vendte jeg og min hoste tilbage til jobbet – helt udkørt. Men tænkte at det nok bare var fordi vi havde travlt – rigtig travlt, så det skulle jeg bare igennem. Der var jo lys forude – men min hoste fortsatte – jeg blev undersøgt – røntgen af lunger – intet – infektionstal – intet – samtale med læge – bum bum.

På en eller anden måde fik den her læge hul igennem – og fik mig til at indse, at det måske ikke kun var fysisk, hvorefter stress kom på tale. Min reaktion var (har jo altid handlet lidt hurtigt når det skulle være) tilbage på job – med min hoste – få fat i de personer der nu var involveret og meddelte, at jeg nu nok var sygemeldt en uges tid – måske lidt mere…………Fordi jeg jo har et skønt liv – med alt hvad jeg ønsker, så jeg skal vel bare lige puste lidt, og så op på hesten igen. Ikke alt det piberi over lidt travlhed – kæmp imod og være stærk sammen med hosten.

Så kan en baronesse egentlig få stress på samme måde som de godt 200.000 almindelige danskere der hvert år rammes af stress?

Den første uge gik og den anden og tredje, stadig med hoste.

Og jeg havde travlt, rigtig travlt. Det er jo vigtigt at være i gang. Mit program var nogenlunde sådan her, mandag gå/løbetræning, tirsdag spinning, onsdag svømning, torsdag dans (helt nyt – startede til flamenco), fredag gå/løbetræning. Imellem disse aktiviteter skulle jeg jo også lige gøre hovedrent, læse bøger, skrive, lave mad, PLANLÆGGE hvornår jeg skulle tilbage på job…….og hoste!

Har jeg nævnt, at ikke mange af programpunkterne blev til noget ud over hosten.

I dag 8 uger efter min sygemelding startede er jeg sjovt nok stadig ikke rask – MEN jeg har ikke noget program mere, jeg planlægger ikke.

Efter ca. 5 ugers sygemelding, hvor jeg stort set meldte afbud til alt hvad jeg havde planlagt jeg skulle, og slog mig selv i hovedet over ikke at kunne gennemfører noget som helst (ud over at hoste), gik det pludselig op for mig, at jeg jo rent faktisk er syg. Mit fokus havde hele tiden været, at jeg nok var klar lige om et øjeblik. At jeg skulle skynde mig at blive rask, så jeg kunne komme retur på arbejde. Men det går bare ikke med stress. Nu er mit fokus at blive rask – PUNKTUM

Min stress handler ikke kun om mit arbejde, men om mig. Om hele tiden at ville vise overskud. Når jeg altid er på vej og ambitionen bliver det perfekte liv, når presset på jobbet bliver så stort at der ikke er overskud til resten. Og når så baronessen med det perfekte liv, ikke lader batterier op, men bare fortsætter mod illusionen om det perfekte liv, så brænder hjernen sammen.

Det er hårdt at gå hjemme, hårdt for mig, hårdt for min kæreste, hårdt for mine børn. Det er kedeligt, dagene er nogen gange meget lange.  Jeg lægger ikke længere planer, men jeg går ture, jeg går til spinning, jeg skriver, jeg læser, jeg ser dumme serier i tv, jeg løser kryds og tværs  og jeg hoster lidt ind imellem. Men jeg gør kun det jeg kan overskue uden planlægning, ud over hosten – den kommer helt af sig selv!

Så ja en baronesse kan få stress præcis som de ca. 200.00 almindelige danskere. Så derfor lyt til dine venner, lyt til din partner, lyt til dine kolleger og ikke mindst lyt til din krop. Den her baronesse kunne godt have brugt et høreapparat, faktisk kom der først hul igennem, da min super kompetente læge talte – af en eller anden grund kunne jeg høre hvad han sagde. Havde jeg lyttet til alle jer der forsøgte at nå mig, var jeg ikke syg i dag. Jeg får hjælp til at komme tilbage – body sds, som rammer mig og får mig til at slappe af, en kæreste der er omsorgsfuld og tålmodig, god venner og kolleger der tror på mig og en arbejdsplads der forstår, og venter.

Så den her baronesse er på vej, på vej tilbage til det fantastiske liv der venter på netop mig. Forhåbentlig lidt klogere og med ører der kan høre.

Lige her, lige nu, er der en fordel ved den her sygemelding – nemlig MORGENKAFFE, baronessen skal ikke tidlig op, skal ikke ud i regnen hvis jeg ikke har lyst, kan tænde stearinlys og drikke morgenkaffe lige så længe det er nødvendigt – og det er længe. Dog glæder jeg mig til at vende tilbage, til en helt almindelig hverdag også i regnvejr.

 

Det perfekte er i nuet.

stres

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noget om begejstring

Jeg er helt og aldeles vild med mennesker der kan lade sig begejstre.  Jeg begejstres selv med stor glæde, og synes at det hele bliver lidt lysere når jeg er i selskab med mennesker der kan begejstre og blive begejstrede.

Jeg har fornylig (igen) besøgt Barcelona – og igen har byen og dens indbyggere formået at overraske og begejstre både mig og min kæreste.

Vi valgte ved dette besøg – at prøve noget helt ny, nemlig en streetart cykel tur – og hold da helt op hvilken fantastisk oplevelse.

Vi mødes med 2 skønne drenge – den ene fra Californien og den anden fra Blue Mountains i Australien. Disse to unge fyre skulle vise sig at være helt fantastiske guides ud i street art.  Deres entuiasme og viden omkring Barcelonas streetart kunstere var eminent.

Turen startede på en plads der hedder Plaça George Orwell- skøn plads hvor vi også endte med at spise en fantastisk frokost (se siden om gode spisesteder rundt i verden).  Pladsen i sig selv er et besøg værd, men det må beskrives andet sted.

Inden vi startede fik vi lige lidt information om cyklerne:

“Der er 3 gear, en forbremse,  en bagbremse og 2 pedaler. I skal køre som om I var bilister, ellers bliver I kørt ned, og det er helt ok at køre på fortovet – bare følg os og hvis det går for stærkt så råb op  – så kører vi”

drenge uden cykel

Og så kørte vi, ud og ind mellem fodgængere – på vejen, på cykelstier, ud i det ukendte Barcelona.  Allerede nu var jeg begejstret og kunne se på min 3 med cyklister at de også fik en på opleveren. Men de skulle bliver meget bedre. Disse 2 unge fyre var så dedikerede til det de lavede, vi følte os ikke som  turister på en guidet tur, men som venner på besøg i et andet univers.  De fortalte os om hvordan street art i Barcelona gik amok efter Franco da det blev muligt at udtrykke sig, hvordan Barcelona pludselig skulle tage hensyn til turister og derfor forviste street arten ud af centrum, om hvad de forskellige kunstnere hed og hvad der var deres vartegn.  Så mange spændende historier, som I selv skal opleve.

Men det der gjorde hele forskellen for mig var disse drenges evne til at begejstres – to gange lyste det ud af dem at dette var fantastisk. Første gang var da vi pludselig stod foran en nyt stykke street art og det gik op for dem, at det var de to største streetart preformers – den ene kaldte de “Mr. Barcelona” og den anden noget der vist betyder “den sorte sut”  Disse to kunstnere har været i gang i Barcelonas gader i ca. 25 år – og pludselig dukkede et nyt værk op, hvor de sammen havde malet.  Som vores amerikanske ven sagde… “wou for mindre end 1 uge siden har de været HER”…. Det var begejstring.

grafiti på mur

Da turen var ved at være slut, cyklede vi langs med Barcelonas helt fantastiske strand – og her så jeg igen disse drenges   evne til at begejstres.  Der var nemlig bølger i Barcelona – og den Californiske fyr og tidligere surfer stoppede helt op, og begyndte at fortælle os om det at surfe og være surfer, og at der ALDRIG var store bølger i Barcelona – han glemte vist alt om at han var guide og vi – ja vi nød bare at se og høre hans udelte begejstring. Og bølgerne var store og smukke, solen skinnede og der var mange surfere på vandet.

Jeg er begejstret – for Barcelona, stranden, street art,  solen og ikke mindst at blive begejstret.

Hvis du har lyst til en anderledes oplevelse så hop ind på denne side og gå eller kør på cykel med Street Style Tour-. En oplevelse du ikke vil fortryde.

mand med tænder

 

Foto Alan Winther Nielsen

 

 

 

 

Mad

Jeg er helt tosset med god mad – og er vild med at gå ud og spise både her i København men absolut også når jeg rejser. Derfor har jeg besluttet at lave en lille guide til de steder jeg bliver glad af at komme. Smag er jo så individuelt, så derfor er det min helt subjektive holdning til mad og steder. Jeg bliver glad af god mad, men jeg bliver også glad af stemningen, god betjening og at man gør sig umage. Derfor hvis I bruger mine tips så husk – vi er ikke alle ens.

Barcelona:
Sol i LLuna:
– en af min helt store favoritter – maden er skøn og ikke mindst stemningen og betjeningen.  Jeg kommer her altid mindst en gang når jeg besøger Barcelona

La Trini:
I samme kvarter som Sol i LLuna  ligger La Trini som udover at være et fortrinligt spisested,  også laver  G & T’s i særklasse

Palosanto:
Denne restaurant fandt jeg ved et tilfælde. Vi skulle på cykeltur rundt i Barcelona og jeg så nogen gæster sidder og spise – maden var utrolig pæn – så jeg tænkte at mad der er anrettet så smukt må smage godt – og det gjorde det.

Els Pescadors:
Igen en udløber af vores fantastisk cykeltur i Barcelona. Dette er en fiskerestaurant, meget tæt på stranden, men alligevel så tilpas væk at der ikke er mange turister der finder her hen.  Herlig mad, Herlig betjening og Herlig beliggenhed – ikke en af de helt billige, men til gengæld får man en helt fantastisk oplevelse. Vi var der en søndag midt i den spanske søndagsfrokost, hvilket betød at stedet var fyldt op af spanske familier.  Mens vi ventede på vores bord, fik vi udleveret menukortet og  blev  bedt om at tage plads på en af  bænkene  på det lille torv. Her sad vi så og nød sensommer eftermiddagen. Ja kan kun sige at I ikke skal snyde jer selv for den oplevelse.

Ronda:
Ronda er en lille by der ligger i Malaga området – her er der en restaurent som overrasker rigtig meget.

De Locos

Stedet hedder   De Locos og de laver helt fantastisk og anderledes tapas. Vi spiste der 2 gang mens vi var I Ronda (2 overnatninger), og havde det være muligt havde vi spist der flere gang,  det jeg husker aller mest herfra var en parmasanis, der var helt fantastisk sammen med lynstet tun. Helt fantastisk stemning, helt fantastisk mad og ikke mindst helt fanastisk vært. Så hvis du kommer forbi Ronda så er det her et must go sted.

London:
Andy´s:
Jeg synes det er rigtig svært at finde gode billige spisesteder i London, men hold da op – den her græske er uoverstruffen. Helt fantastisk personale – der ikke går af vejen for at fortælle hvilke retter man helst ikke skal smage.  Jeg bestilte nogen kødboller og ejeren kom hen til mig og forklarede at det altså ikke var det bedste på menukortet. Han forslog at han kom med en smagsprøve af kødbollerne og eller synes han jeg skulle bestille lam. Hvis jeg ikke var tilfreds så kunne jeg sende det retur og få noget andet. Det er service – og lammet var helt fantastisk.

Rom
La Cabonara:
Første gang jeg var i Rom havde en veninde anbefalet denne restaurant – det var godt nok 25 år siden hun havde været der, men da var den fantastisk. Ved et tilfælde var det den første restaurant jeg løb ind i da jeg besøgt Rom, og tænkte at den da måtte være et besøg værd, når den havde holdt ud i så mange år. Og hold da, det var den.  Uden dette første ophold i Rom besøgte vi den 2 gang og da jeg vendte tilbage 2 år efter besøgte jeg den igen. Super mad, fantastisk beliggenhed og Italienske tjenere der forstår at give de kvindelige gæster præcis den opmærksomhed der gør at jeg  i hvert fald følte mig som noget helt særligt.

Lissabon
Cantinho do Aziz
:
Igen en restaurant vi fandt ved en tilfældighed, da jeg var på pigetur til Lisabon.  Vi var begejstrede, hele stemningen omkring den dengang lille restaurant var helt formidabel. Maden og vinen var meget velsmagende og meget billig. Vi sad uden for i en lille gyde. I det kvarter har en fotograf taget billeder af beboerne og hængt dem op langs med husmurerne – en meget fascinerende rejse gennem et spændende kvarter.  Det kan være lidt svært at finde rundt i de små gyder, men giv ikke op – og hvis du bliver for sulten inden du når frem til Aziz – så er der utroligt mange små fantastiske spisesteder i dette kvarter.

Chapito:
Dette sted er en klovneskole og en restaurant. For at komme til restauranten skal man igennem en lille butik og vupit så kommer man til en lille oase, med en helt fantastisk udsigt og absolut også rigtig god mad – lidt dyrere en andre steder i Lisabon, men absolut en oplevelse. værd.

New York

L’Ecole
New York har helt sikkert rigtig mange super gode spisesteder  men jeg faldt for dette sted, hvor kokke og tjener elever yder en helt unik service og så er maden fantastisk – og ikke mindst prisen – så give dig selv en oplevelse der er lidt anderledes.

Filippinerne:

Vi besøgte Filippinerne i vinteren 2015 og må sige jeg blev noget skuffet over maden…. som I jo nok har opdaget er jeg helt vild med god mad, så jeg gik på  Tripadvisor for at se om jeg kunne finde et spisested der var lidt bedre end hvad vi havde prøvet – og så fandt jeg denne restaurent :

Swiss – italian restaurent
Og her blev jeg ikke skuffet – kan ikke rose det her sted nok, havde 2 helt fantastiske aftner her (den en af dem min fødselsdag) – og ville virkelige ønske at komme tilbage, hvilket er ret usansynligt, da vores veje ikke lige går forbin Cebu i Filippinerne lige med det samme, men for pokker da hvor Alfredo kunne lave mad – der vil være meget mere om Alfredo, hans familie og hans restaurent på bloggen, når mit Filippiner indlæg er færdigt – men indtil da…. kan jeg kun drømme om hans fantastiske bruchettas …wauuuuu

København – ja ikke mindst mit skønne København, her er rigtig mange gode og fine restauranter – og jeg vil løbende opdaterer her

Mad Caféen:
I en lille sidegade til Istedgade – Mysundegade, ligger en perle.  Jeg kan ikke rose det her sted  nok.  Jeg fandt det ved en tilfældighed og blev fuldstændig tosset med maden, stemningen og ikke mindst betjeningen. Det er som at komme på besøgt hos en dejlig ven, har været der flere gange efterhånden og nyder det hver gang. Kan kun sige besøg det og nyd en lille rolige oase, med menneskelig varme og dejlig mad – og som bonus til helt rimelige priser.

Cafe Viggo:
Jeg har nu boet på Værnedamsvej et par år, men først for ganske nyligt spiste jeg på Cafe Viggo – hold da op en overraskelse. Super super mad til en absolut rimelig pris.  Jeg har allerede på ganske kort tid besøgt stedet 2 gange – maden god, betjeningen super og så gør det jo ikke noget at jeg kun har 2 min hjem.  Til jer der endnu ikke har besøgt dette spisested – afsted – I fortryder ikke.

Da Salvo:
Dette sted har været yndlings siden jeg flyttede til Frederiksberg. Jeg kan kun sige – de bedste pizzaer, de bedste ejere, den hyggeligste stemning – tjaa – spis der

 

 

 

 

 

 

Dejlige steder i Barcelona

Skønne steder i Barcelona

Til jer der læser det her er der lige et par tips til jeres næste Barcelonarejse… Del den, kommenter, og kom endelig med nye tips til mig.

Nogen af mine yndlingssteder i Barcelona – lidt svært, da hele Barcelona jo er yndlings for mig.

Kvarteret omkring stranden og havnen

Stranden i Barcelona – la Barcelonetta er skøn, man kan sagtens bade helt hen i oktober. Men det er en god ide at gå ud mod den store kobberskinnede fisk – der er der nemlig ikke sten, så stranden der er lidt bedre

L a Can Paixano (.Xampanyeria)

Carreer de la Reina Christina 7, 08003 Barcelona

Dette sted er super sjovt – det er en cavabar – godt gemt, hvis den har lukket opdager man det ikke. Men gør jer selv den tjeneste at mas jeg igennem de mange mennesker og nyd et glas CAVA eller mange. Prisen er meget meget rimelig ca. 1 Euro pr. glas.

 

I den anden enden af strandpromenaden helt ud ved det skæve hotel (det er let at se) ligger en meget stor Desigual butik – det er en rigtig god butik at shoppe lidt i.

Et skøn udsigtspunkt og kaffe / drink sted er på toppen af ”Museu d’Historia de Catalunya” Tag elevatoren helt til toppen og giv dig selv en oplevelse ud over de sædvanlig. Tag en forfriskning mens du ser på både og drømmer om at være mega rig som dem med bådene. Sidst vi var der blev der holdt bryllup – så vi var pludselig bryllupsgæster – dog temmelig underdressed J. Det er også muligt bare at snuppe sig en udsigt og så køre ned med elevatoren igen. Selve museet skulle være en oplevelse, men vi har endnu ikke oplevet en regnvejrsdag i Barcelona. Så det har vi til gode.

Kvarteret Gracia er det absolut bedste sted i Barcelona. (tag metro til Fontana eller Lesseps) Besøg Placa del Sol og spis patatas Bravas og drik en øl – MEN husk I skal købe jeres Bravas hos ”Lor Enzo”. I vil sikkert på denne plads møde en af de lokale ”tosser” – han har de sidste gange vi har været der bygget på en installation midt på pladsen – hvad den forestiller og om den nogen sinde bliver færdig tjaaa. Men pladsen er anderledes. Her mødes lokale kunstnere, sutter, turister og de der bare vil hænge lidt ud. I Gracia er der mange andre skønne pladser bl.a. Placa Diamant og Placa Virreina og Place de la Revolucio, alle med hver sit særpræg.

I kvarteret specielt på Carrer Verdi er der både mange små butikker og skønne spisesteder.Her ligger vores i øjeblikket yndlingsrestaurent som hedder Sol i LLuna og har adr. Carrer Verdi 50. De har virkelig skøn mad og super stemning – hvis I kommer på de kanter så hils Miguel (som er tjener på stedet) fra Alan og Dorte og prøv deres tuntatar, deres gedeosteforret og deres champignon i italiensk ost… (uhhh bliver total sulten af at skrive det her). Før eller efter dette besøg kan jeg anbefale at i går forbi ginbaren der hedder La Trini og ligger på Carrer Verdi 30. Ikke nok med at de har et stort udvalg af gindrinks – de serverer også verdens bedste Mojito. Men pas på der spares ikke på spiritussen. Her kan det også anbefales at spise de har rigtig lækre tapas – men spring deres patatas bravas over…. de er lidt kedelige.

Hvis man vil bo billigt og overraskende godt, så kan vi anbefale Recidencia Erasmus, et hostel med hotel niveau. Og midt i Gracia – så bliver det nemlig ikke bedre. Her er både mulighed for at få morgenmad og selv lave noget i et fælles køkken.

En anden mulighed er at leje en lejlighed.  Det giver mulighed for selv at lave mad – og personligt nyder jeg at have min morgen alene.  Vi lejer ofte gennem Sydens Feriehuse. Deres lejlighed i Gracia ligger på hjørnet af Carrer de Verdi og Carrer d’Astùries og med udsigt til Placa de Diamante og lige overfor Sol i Lluna .  Et rigtig godt valg,  de har lejligheder hvor der kan bo op til 8 personer.   De har også lejligheder mange andre steder i Barcelona, så det er bare at tjekke deres side ud.

Hvis man er i Gracia (hvilke i jo SKAL) ligger der et rigtig godt marked der hedder Mercat de l’Abaceria Central. Jeg synes det er meget bedre end det store turist marked på Ramblaen – meget mere lokalt og med fine tapasbarer og alt det mad man kan ønske sig –

Men selvfølgelig skal i besøge http://www.boqueria.info/index.php?lang=en

Boqueria – Barcelonas berømte og helt fantastiske madmarked (som ligger på Ramblaen, som skal ses, men Barcelona er så meget andet). Jeg kan bruge oceaner af tid på at gå rundt og snuse og kigge og køber. Når man så bliver sulten så stil jeg i kø til en af fiskerestauranterne – den med længst kø er aboslut et besøg værd, så bare tag det roligt og afvent den nydelse frokosten er.

Når nu alle pengene er brugt på at spise fisk på markedet – så gå næste dag på indkøb og køb ind til madpakke. Tag så til Park Güell (Gaudis park). Jeg besøger den hver gang jeg er i Barcelona – men gå så langt op i kan komme – der er en fantastisk udsigt over Barcelona fra toppen, hvor man kan side sammen med spaniere og de turister der har forceret bakken og nyde sin mad og bare slappe af. Selve parken er en oplevelse – jeg tror personligt at det må ha ’ været sjovt at være i Gaudis hoved. Da parken du er på Unescos liste over bevaringsværdige steder, er der kommet et lille entre beløb (8 Euro), hvis man vil se selve Gaudi delen. Det bør man, hvis man ikke har været der før (historien om parken er også ret unik, så læs lidt hjemmefra). Men giv jeg tid og nyd resten af parken, hvor man kan møde fantastiske musikere og som sagt nyde medbragt mad.

Snyd heller ikke jer selv for at se La Sagrada Familia, som måske en dag bliver færdig, og alle de andre hus Gaudi lavede.

Kvarteret El Raval er også super hyggeligt kvarter – til forskel for den “rigtige” Rambla så er Rambla Raval ikke særlig befolket – kvarteret er gammelt “ludderkvarter” og er stadig lidt slidt og skummelt, men rart at dumpe ned i efter den hektiske Rambla – der ligger en lille oase der vist hedder Jardin – den ligger på Carrer Hospital og er i forbindelse med et bibliotek.

Flamenco – vi fik på et tidspunkt anbefalet denne flamenco bar – og det var en super oplevelse læs selv anmeldelser på tripadviser. Vi betalte 20Euro og fik en mega stor drink med i prisen….

http://palaudalmases.com/home/

Vi har også fået anbefalet en lille klub, hvor der hver søndag er bluesjam – den hedder pipa club og kan følges her. Vi har ikke selv været der, men musikken starter kl. 22 og man skal komme lidt før og banke på for at komme ind. – Vi hører gerne fra andre der kommer forbi denne klub.

Andet jeg har fået anbefalet er tapas restauranten Ballakano på denne adresse Carrer de Sitges 3

om restaurenter jeg synes om kan i se mere på  http://www.waldau.dk/mad/

Og til sidst….CAMP NOU, som jo taler for sig selv… hmmm altså hvis vi skal bestemme.

Og så kan vi bare sige – nyd nyd nyd – pladserne, solen, glæden, vinen, maden og spanierne.

Og vi vil sætter pris på at I bringer ny inspiration til os-

Små skridt og forår

At rejse sammen

Min kæreste og jeg er rigtig gode til at have travlt,  vi elsker at rejse og have gæster. Vi nyder begge to at have mange mennesker omkring os.

Men vi nyder også at være hverfor sig – eller måske nyder min kæreste det der hver for sig lidt mere end jeg gør.   Jeg elsker at planlægge – rejser og middagsarrangementer – gerne i detaljer.  Og jeg er vild med at inddrage min kæreste i ALLE detaljer og selvfølgelig forventer jeg at han også synes det er fantastisk at  involvere sig i ALLE detaljer.

Men ind i mellem så forstår han slet ikke vigtigheden af at vide om Peter og Hanne begge to kommer – eller hvornår vi ved det – eller om jeg nu skal have den røde eller den blå kjole på og om vi skal have sorte eller grønne oliven, eller måske skal vi slet ikke have oliven, hvilke glas skal vi sætte på bordet osv osv.  Jeg forstå slet ikke hvorfor han dog ikke kan se hvor vigtigt det er.   Og netop her bliver jeg jo bekræftet i, at jeg færdes blandt mennesker der bare ikke forstår mig.

Da vi alle ser verden forskelligt og har forskellige ting med os i bagagen kan det ind i mellem være svært at forstår hinanden.  Vi har forskelligt fokus, og lytter forskelligt. Vi ser på elefanter fra forskellige sider.  Vi tror vi ved hvor den andens rejser starter og slutter og bliver overraskede og nogen gange lidt stødt, når det viser sig at vi rejser mod forskellige destinationer. Nogen gange kan transporttiden fra  den ene  verden til den anden være meget lang – selv med billige flyselskaber. Nogen gang kan det være en fordel at gå turen med små bitte skridt.

Men når det så er sagt, så er det jo viljen til at ville rejse  – på godt og ondt der gør det. Ønsket om at forstå hinandens verdner .  Ønsket om at glæde hinanden. Ønsket om at rumme hinanden.  Kærligheden og livet sammen er både en stor opgave men en endnu større  gave, en fantastisk rejse . En opgave vi skal arbejde med, som ikke løser sig selv.  Det kræver at vi tør være ærlige, tør sige hvad vi egentlig mener, tør være sårbare, tør stole på, tør være alene og sammen.  At åbne gaven  kræver omhu og varsomhed, men også beslutsomhed og mod.  At rejse sammen kræver nogen gange at man rejser lidt alene – og så vender styrket og glad tilbage. Tænk hvis vi,  som Ryanair valgte absolut laveste fællesnævner når vi rejser med vores kærlighed.  Tænk hvis vi valgte hele tiden at sætte vores behov for egen profit højest .  Jeg tror ikke vi ville nyde rejsen så længe og er sikker på at rejsen på et tidspunkt vil smage lidt bittert.

At opleve verden  med en stor kærlighed – er den mest fantastiske rejse, en rejse med valg og fravalg med gevinst og  omkostninger, men en rejse jeg ikke vil være foruden.

Jeg glædes stadig hver aften over at være så heldig,  at blive udfordret, at blive set, at blive misforsået og forstået og ikke mindst at være elsket…

og er da helt sikker på at i morgen forstår min kæreste helt klart vigtigheden af om vi skal have blå eller grønne oliven

Rigtig dejlig forårs dag til jer alle

Noget om at miste

Min kæreste har i dag mistet en gammel ven, en ven han har fulgtes med siden de var unge. Min kæreste og hans ven er lige gamle – eller lige unge.  Min kærestes  ven var ikke syg, så det var slet ikke ventet.

Jeg kender ikke min kærestes ven særlig godt, har kun mødt ham enkelte gange – så jeg har ikke mistet, jeg savner ikke.  Men min kæreste vil savne, vennens kone, børn og børnebørn vil savne. Han vil efterlade et savn  og en stor vennekreds vil mangle ham næste gang de mødes og de vil savne.

Jeg som er i periferien tænker på  det at miste og savne.

Min morfar som jeg mistede da jeg var ung – og som jeg altid har savnet, måske er det nu kun tanken om hvem jeg troede han var jeg savner, men jeg savner.

Min far som ikke efterlod sig særlig meget – et for mig spildt liv.  Og så alligevel han efterlod 3 børn som egentlig allerede havde mistet ham og som savner det der ikke var.

Min kærestes mor – som jeg kun lige nåede at kende et kort sekund, men hun satte spor i mig, men var i mit liv så kort så jeg kun fik en lille bitte bid af et stor menneske – så jeg savner resten.

Min fætter som alt alt for ung forlod os og som jeg egentlig ikke savner, men jeg ved hans mor og søster tænker på ham altid og han mangler i familien – så vi savner.

En kær veninde, der mistede sin mand – ham nåede jeg aldrig at kende, men jeg kan se hvordan hun altid har ham hos sig og hun og hendes børn savner-

Igennem det liv vi lever kommer savn og sorg til os –  aldrig belejligt , men som en del af det  liv vi har og minder os om, at det er nu. Vi kan miste så meget  – og savne .

Vi skal huske at gøre os umage hver dag, vi skal glædes over de små ting, huske de mennesker der er vigtige og aldrig udsætte noget længere, end det kan være nødvendigt.
Vi kan miste den store kærlighed – men den kan komme tilbage

Vi kan miste troen – man vi kan finde en anden

Vi kan miste glæden – men på et tidspunkt vil vi smile igen

Vi kan miste hinanden – og vende tilbage.

Men når vi mister et andet menneske til  døden,  er det så definitivt  så lad os sammen leve og elske hver dag og huske dem vi savner for det de gav os mens de var her.

2015 – glæde

2015 er i gang – og i min lille verden er det et år med glæde.  Jeg glæder mig hver morgen over det liv jeg er så heldig at have.

Tænk at kunne sige når jeg går i seng hver aften – hold op hvor jeg glæder mig til i morgen, så er man mere end almindelig heldig.

Jeg glæder mig over mine helt fantastiske 3 piger, som alle er i gang med deres helt personlige måde at gribe livet. Det følger deres drømme og er ikke bange for at hoppe ud i helt nye udfordringer.

Jeg glæder mig over at have en kæreste at dele alt den her glæde med og ikke mindst at glædes over at vi har hinanden.

Jeg glæder mig til de søndag hvor Egon kommer på besøg og beriger vores liv og lige husker os på at tiden den går.

Jeg glæder mig over at kunne rejse – at besøge mit elskede Barcelona, med venner, veninder, familie og kæresten.

Og så glæder jeg mig over at bo lige der hvor jeg passer ind. Midt i byen, mellem dejlige naboer.

Jeg glæder mig over at have opdaget at Rom ikke bare er en by, men en drik man kan nyde. Og fornyligt blev jeg introduceret for ægte russisk vodka – det kan jeg også glædes over.

Jeg glæder mig over at have venner der er skøre, irriterende, pragtfulde, sjove og på hver deres felt helt og aldeles uundværlige.

Jeg glædes over at jeg har mulighed for at uddanne mig stadig.

Jeg øver mig i at have glæde tæt på, glædes over det der er lige her og nu og  vil gøre mit for at jeg hele 2015 kan lægge mig til at sove, mens jeg glæder mig til i morgen.

Godt 2015 til jer

 

 

Barcelona, Beach, Bars, Bikini

Jeg elsker sommer, sol , varme, og strand og har det helt fantastisk når jeg besøger min yndlingsby Barcelona – ingen tvivl om det. At være i solen og varmen er livet for mig. Men en enkelt lille ting kan gøre min ynglingsårstid i min ynglingsby til noget nær et NIGHTMARE. Jeg bryder mig ikke om som i JEG KAN IKKE FORDRAGE at købe ny bikini. Jeg hader når velmenende ekspedienter forsøger at mase mine bryster ned i en b skål vel vidende at jeg minimum skal i en D, hvorefter de begejstret udbryder ..næææ en fantastisk barm du får NOT

Derfor iførte jeg mig, for 10 år i træk en i mine øjne meget anvendelig bikini. Måske havde den lidt svært ved at holde styre på atributterne men det var der vel ikke nogen der sådan lagde mærke til. Hmmmm et blik på min skønne kæreste og jeg var klar over den var helt gal – jeg så lidt ned af mig selv og måtte give ham ret – den var ikke særlig køn – faktisk kan man sige at den var helt og aldeles slidt op. Ingen vej uden om – jeg måtte afsted.

Inden vi kastede os ud i bikiniracet insisterede jeg på øl og bravas på Plaza del Sol… og ikke bare en øl…. der måtte et par stykker til før jeg var nogenlunde klar. Og så kastede vi os ud i Grácias mange smarte butikker. Første stop en lille butik uden mennesker lige noget for mig – jeg gik kækt ind og fandt straks en der lige kunne bruges – men altså 134 Euro …den går ikke selvom den skal holde i mindst 10 år så ud igen og videre.

Næste butik – fandt to – ind i et minimalistisk prøverum uden aircon…svedene og prustende iførte jeg mig den første …nix dur ikke og det samme skete med nr. 2. Nu synes jeg faktisk jeg havde gjort et forsøg så da kæresten sødt spurgte om vi ikke skulle finde lidt flere jeg kunne prøve, hvæsede jeg noget i retning af er det absolut ikke var mere at komme efter i den her butik. Ud med os.
Vi cruisede videre og jeg forsøgte med rigtig mange overspringshandlinger som f.eks skal vi ikke drikke en øl mere et sted, eller hvad med at finde badeshorts til dig eller den bikini jeg har kan vel godt lige klare vores Barcelonatur. Men intet hjalp og jeg befandt mig pludselig i ny bikinibutik Ind og prøve 2 stks og heyyyy den ene passede og den var pæn og den matcher mit nye badeværelse og den var ikke særlig dyr. Tror faktisk jeg var noget nær lykkelig, da jeg forlod butik med limegrøn bikini i så fantastisk kvalitet at den helt sikkert holder mindst 10 år til. Så venner nu kan jeg gå en lykkelig limegrøn spansk strandsommer i møde – Vi høres ved

I Spanien er de alle svindlere…….

Min kæreste er Mark Knopfler fan – og en af de absolut hardcore af slagsen. Det er hans kæreste – altså jeg ikke. Men Mark Knopfler spiller i Barcelona og vi er i Barcelona. Godt nok er det i en total udsolgt Poble Espanoyl han spiller, men det slår ikke en hardcore Knopfler fan ud – og hans ydmyge kæreste følger selvfølgelig med.
Jeg blev så placeret på en stentrappe iført et plastik krus med øl og en pose chips
(ikke særlig baronesseagtigt – men når kærligheden er stor nok står man meget gennem).

Kæresten gik på jagt efter billetter – og jeg sad og så på livet blandt Knopfler fans. En ældre spansk lettere korpulent herrer sætter sig ved siden af mig og vi falder i snak – eller forsøg på samme. Han er også ud efter billet da han også er en af de der fans. Kæresten er nu kommet tilbage uden held og vi sidder på trappen og småsludre med min nye spanske ven. Pludselig bliver der røre ved billetlugen. En noget anderledes klædt midaldrende kvinde vifter med et stykke papir. Min spanske ven flyver afsted mod damen efterfulgt af min kæreste. Damen har en billet og der bliver slået plat og krone mellem min spanske ven og en anden spanier – min spanske ven vinder. Nu udvikler det hele sig lidt mærkeligt. Damen går væk fra bygningen og om på den anden side, efterfulgt af min spanske ven og min kæreste, mens han mumler noget om mulighed for nogen billetter. Lang tid går og jeg bliver mere og mere sikker på at han nok er solgt til hvid slavehandel og på vej mod en fjern afrikansk stat, hvor kvinder har den fulde magt og er så småt begyndt at overveje hvor længe jeg skal blive sidenden før jeg slår alarm. Heldigvis sker det ikke – min søde kæreste kommer omkring hjørnet noget slukøret – og uden billetter. Damen havde kun en enkelt og han ville trods alt ikke lade mig side på stentrappen med kun øl og chips. Vi sidder lidt igen og pludselig komme min spanske ven løbende tilbage og vifter os med. Denne gang lader jeg IKKE kæresten gå alene – er jo stadig sikker på der er en masse fusk og et afrikansk matriarkat der bare venter på at slå til. Vi følger efter min spanske ven ned langs en lange lang kø og sørme om ikke den underlige dame står der og har fundet 2 der vil sælge deres billetter.

Kæresten der jo er det der hardcore fan køber straks billetterne og de to damer smiler (skummelt synes jeg). Jeg kan se hele fupnummeret for mig – spansk mand kontakter dumme danskere – spansk dame laver drama – spansk mand og spansk dame lokker dumme danskere med og franarrer dem 2 x 65 Euro. Alt det står jeg og tænker over mens køen langsomt nærmer sig indgangen – til den forjættede koncert. Og hov – pludselig er vi indenfor — billetterne var virkelige. Stor glæder – kindkys til spansk ven og sjov dame. Hold da op  Er stadig ikke Mark Knopfler fan – men er absolut stor fan af ældre spanske mænd og underlige spanske damer. Tak for den lektion i mistro der blev gjort til skamme.